Begrebsmodellering

Hvorfor?

I alle former for kommunikation er det vigtigt at anvende begreber, som er veldefinerede for både afsender og modtager. Det gælder både når kravene til et kommende IT-system skal beskrives, og når der skal udveksles data.

Dataspecifikationer beskriver ofte datastrukturer og syntaks. Men for at kunne anvende data, må man også vide, hvad datas semantiske betydning er. Er en kørsels starttidspunkt for eksempel det tidspunkt, chaufføren låser sig ind i køretøjet, eller det tidspunkt, hvor køretøjet begynder at bevæge sig?

Hvordan?

De begreber, som indgår i et fagligt område eller afgrænset projekt, kortlægges og beskrives. Hvert begreb får et (eller flere) navne, en kort definition og beskrivelse af karakteristiske træk. Desuden afdækkes, hvordan begreberne forholder sig til hinanden.

Begrebsmodellen kan med fordel beskrives i et EA-værktøj, eksempelvis som en UML-model. Herfra kan man både udtrække diagrammer, der viser sammenhænge, og dokumenter, der indeholder tekstlige beskrivelser.

Inspiration

Socialstyrelsen har arbejdet med begrebsmodellering og har udgivet en række publikationer samt et e-læringsmodul.

Professor Bodil Nistrup Madsen, CBS, har udarbejdet en håndbog i begrebsarbejde.

 

Hvad er det?

Et begreb er en samlet forestilling om de træk, der opfattes som fælles og karakteristiske for en given slags ting, væsner, forhold eller fænomener. (Kilde: Den danske ordbog)

Et begreb kan være overbegreb for andre begreber (typer eller varianter). Et "transportmiddel" er overbegreb til "cykel", "bil" og "tog", og "tog" er overbegreb til "metro".

Et begreb kan være sammensat af andre begreber. En "cykel" består (blandt andet) af "cykelstel", "hjul" og "kæde".

Et begreb kan bruges til at beskrive andre begreber. For eksempel beskriver "stelstørrelse" et "cykelstel".

Der findes mange andre typer relationer mellem begreber.

Begrebsmodellering er inden for et fagligt område at definere og beskrive begreberne, deres betydning og sammenhænge.